Om at gøre plads til ny viden
Af Natascha Illum Berg
I den moderne civilisation er mediestøjen blevet altoverdøvende. Der er så mange informationer og påvirkninger, at man til sidst ikke kan finde hoved og hale i noget som helst. Verden bliver simpelthen så lille, for vi sidder alle sammen og ser på et nyhedsprogram, hvor vi på et splitsekund springer fra Miss World-konkurrencen til sultende børn i Indien. Billederne synes så virkelige, men de er samtidig så flygtige. Sjælen kan slet ikke nå med. Så faktisk bliver vi trukket længere væk fra virkeligheden. Du hører måske ikke engang ordene mere. Og holder helt op med selv at tænke over, hvad det egentlig er, nogen prøver på at fortælle dig. For mig sker der en forandring, når jeg har været ude i bushen nogle måneder. Det sker altid et stykke tid efter, jeg har læst de samme bøger og aviser nogle gange. Jeg kommer ganske enkelt til et punkt, hvor der ikke er flere informationer at hente i ord længere. Så pludselig dukker der spørgsmÂl op i mit eget hoved, som jeg ikke engang vidste, at jeg havde lyst til at stille.
Kombinationen af stilhed og tid er altafgørende for, at man danner sin egen kritiske mening om tingene - i stedet for blot at registrere, hvad alle andre tilsyneladende synes og tænker. Hvis jeg havde lyttet til alle mulige andres meninger, var jeg ikke blevet den eneste kvinde i verden, som har licens til at skyde farligt storvildt i Østafrika. Det var ikke sket, hvis jeg havde søgt svarene på mine drømme i andres forestillinger og meninger. Jeg siger ikke, andre skulle gøre det samme som mig. Det er hele pointen.
Når jeg er ude at jage, læser jeg ikke avis. Det er klart. Men jeg læser avis, så tit jeg kan. Jeg bor jo altså i et telt i Tanzania - right in the middle of nowhere. Så for mig er avis en sjælden luksus. Jeg har ikke nogen, der kommer med avisen til døren, selvom jeg da godt kunne ønske mig det. Men så tager jeg jeep'en til den nærmeste by nogle gange om ugen og læser aviser.
Jeg elsker det. Man sidder selv og styrer, hvordan man bladrer frem og tilbage. Man skaber en lille, lukket boble. Det er jo faktisk det, man gør, når man læser en avis.
Selve det at læse handler om at finde den stilhed i dig selv, der gør, at du kan lukke en anden verden ind. I min nye bog spejles læseren i et kærlighedsdrama, der handler om tid, afstand og omskiftelighed. Når du læser, er du nødt til at åbne dit sind op og række ud. Du kan ikke bare sætte dig tilbage og åbne munden, og så ellers få din middag serveret. Fordi du har den indstilling, at du åbner op for at forstå noget, så tror jeg også, at du stiller dig mere positivt og negativt kritisk overfor, hvad du bliver madet med. Du er selv nødt til at være aktiv del af det. Derfor er det vigtigt at have avisen.
At stille spørgsmål til det, du læser i dagens avis, er også vigtigt for at komme ind i dig selv og forstå, hvem du er, og hvad du vil med dit liv. Svarene er vel næppe nogensinde så interessante som spørgsmålene. Spørgsmålene er det, der er værd at stræbe efter. Svarene kan man så tænke over resten af sit liv...
Klik ind på www.avistid.dk og vind tid til dig selv og avisen. Her kan du også se spændende kortfilm fra nogle af Danmarks største filminstruktører.
Download som PDF